Skal folket tjene staten, eller skal staten tjene folket?

4. maj 2021, 12.52

KONTROLSAMFUND Jeg vil starte med at skrive, at dette ikke alene er en kritik af vores nuværende regering, da tidligere regeringer af skiftende partifarver også har medvirket til at skabe et bureaukratisk kontrolsamfund med alt for lidt tillid til borgerne. Borgerne skal passe ind i systemerne, mens det burde være således, at man indrettede samfundet efter borgerne.

Ved den TV-transmitterede debat i Folketinget den 27. april sagde statsministeren, »at når Folketinget vedtager nye love, ender det altid med, at det bliver mere bureaukratisk«, og hun udtrykte efterfølgende, at der skulle mere frihed tilbage til borgerne.

Hvis ikke vi engagerer os og tør være kritiske, forsvinder meget af den frihed, som tidligere generationer kæmpede for og fik nedfældet i grundloven i 1849, som sand imellem fingrene

Oliver Zähringer

Det synes jeg dog er i modstrid med den seneste tid, hvor coronaen har sat ekspresfart på den centraliserede styring af samfundet. Hver en lille beslutning skal nu forbi statsministeriet, og selv fagministre bliver ofte umyndiggjort. Magten er centraliseret som aldrig før, og desværre virker alt for mange mennesker ligeglade, så længe der er sovs og kartofler til aften, og der kommer en ny sæson af badehotellet i nær fremtid.

Man har strammet grebet om borgerne i en grad, som efter danske normer er uhørt, og min største frygt er, at man glemmer at tilbagerulle mange af de tiltag, man har indført i folkesundhedens tjeneste, når coronaen er under kontrol. Mantraet synes at være, at staten ved bedst, og bureaukratiet vil ingen ende tage. Hvis det fortsætter, skal offentligt ansatte snart bruge mere tid på at dokumentere deres arbejde end at udføre det. Det kommer bl.a. til udtryk på plejecentre og andre offentlige institutioner, og i takt med dét forsvinder det borgernære, da man tager motivationen fra de folk, som ellers gerne vil yde en ekstra personlig indsats. Hvor er tilliden?

Hvis man ulejliger sig med at læse Grundlovens kapital 8, finder man en række helt centrale frihedsparagraffer, som den Grundlovgivende Rigsforsamling i slutningen af 1840’erne gjorde meget ud af at formulere. Paragrafferne har direkte til formål at begrænse statens magt over for borgerne. Det er således en pejling af, hvor og hvornår lovgivning samt offentlig myndighedsudøvelse er legitim.

Tænkere som Kierkegaard og Grundtvig havde forinden stimuleret åndslivet med debatter om tro, videnskab, demokrati, kultur og eksistens. Vi gjorde det til statens opgave at beskytte borgernes frihed til at leve deres liv og skabe sig den stat, de ønskede og ikke omvendt. Andre lande har valgt andre veje, og det er deres valg. Der er formelt intet galt i, hvis nogle politikere i dag ønsker noget radikalt andet. Det er demokratiets vilkår, at et flertal kan vedtage, stort set hvad det vil, men det er også demokratiets vilkår, at markante ændringer ofte medfører kritik og debat.

Desværre er tendensen envejskommunikation via sociale medier, hvor man bevidst undgår alle, der stiller kritiske spørgsmål. I min optik ser for mange passivt til og stoler blindt på de folkevalgte, selv om de efterhånden har mindre og mindre erfaring fra det virkelige liv, og hele tiden opfinder nye systemer og sætter begrænsninger, og de frie borgerrettigheder tages fra os.

Hvis ikke vi engagerer os og tør være kritiske, forsvinder meget af den frihed, som tidligere generationer kæmpede for og fik nedfældet i grundloven i 1849, som sand imellem fingrene.

I efteråret skal vi til stemmeurnerne igen, og inden du beslutter dig for, hvor du sætter dit kryds, vil jeg gerne stille følgende spørgsmål: Skal folket tjene staten, eller skal staten tjene folket?

Indlæser debat...