
Mus lukkede Kvickly
Kvickly i Silkeborg måtte midt på dagen lukke helt ned, da der blev fundet en mus i butikken
Udgivet:19. maj 2020, 13.10
Læsetid:1 minut
Kvickly er nu atter åbnet, efter en mus lukkede det hele ned tidligere på dagen. Foto: Martin Ballund
3 år siden
SILKEBORG - Foran svingdøren til Kvickly i Silkeborg, stod der ved middagstid personale for at forklare kunderne, at de ikke måtte gå ind i butikken. Årsagen var, at der var fundet en levende mus i varehuset.
Vi har indfanget en levende mus, som nu er død, siger varehuschef Lars Agesen.
Som et resultat af den indfangede mus, valgte de at lukke indtil der igen var styr på sagerne.
- Vi lukkede for at sikre, der ikke var mere end den ene mus. Kort efter var en skadedyrsbekæmper forbi for at gå butikken grundigt igennem, og han fandt ikke noget, fortæller Lars Agesen.
Kvickly er derfor åbnet igen.
Musen blev opdaget af en kunde, som havde set den bag en køler ved langsiden ud mod vejen.