Konkursramt firma overtages af konkurrent

Dansk Halbyggeri bliver datterselskab til HPH Totalbyg og flytter til Hinnerup

23. januar 2020, 08.24

Dansk Halbyggeri bliver et datterselskab under HPH Totalbyg og de hidtidige ejere Mogens Laustsen (billedet) og Henrik Madsen indtræder som medejere i det nye selskab. Foto: Jens-Erik Sinnbeck

GALTEN Dansk Halbyggeri, der for to uger siden gik konkurs, fortsætter i en ny form.

Galten-firmaet er netop blevet overtaget af en af sine konkurrenter, HPH Totalbyggeri, der har hovedsæde i Hinnerup.

Dansk Halbyggeri bliver et datterselskab under HPH Totalbyg, og de hidtidige ejere Mogens Laustsen og Henrik Madsen indtræder som medejere i det nye selskab

Dansk Halbyggeri med Henrik Madsen som direktør.

Med overtagelsen er HPH Totalbyg sammen med Dansk Halbyggeri nu Danmarks

største entreprenør indenfor halbyggeri - blandt de 40 største bygge-entreprenører i landet.

Koncernen kommer til at beskæftige cirka 150 medarbejdere og minimum det samme antal medarbejdere hos underleverandører.

- Vi kommer til at gennemføre godt 100 byggeprojekter det første år over hele landet

med et samlet areal på minimum 100.000 etagemeter, siger HPH Totalbyg’s direktør Jacob Westergreen.

Dansk Halbyggeri gik i begyndelsen af januar konkurs med en gæld på omkring 30 millioner kroner. Overtagelsen betyder, at virksomheden forlader sit hidtidige hovedsæde i Galten og rykker til HPH Totalbygs hovedsæde i Hinnerup.