Corona-status i Silkeborg: 15 nye smittede onsdag

25. november 2020, 14.03

SILKEBORG Fra tirsdag til onsdag er yderligere 15 konstateret smittet med coronavirus i Silkeborg Kommune.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

I løbet af den seneste uge er 98 testet positive i kommunen.

Det svarer til, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere er 104 (incidenstallet).

I de jyske kommuner er det især Morsø, Struer og Holstebro, som i øjeblikket har mange smittede per indbyggere. Men også Varde og Billund er kommet godt op på smittelandkortet.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 1183 coronatilfælde i Danmark.

Antallet af indlagte falder med fire til i alt 251. Heraf er 42 personer indlagt på intensiv, 21 af dem er i respirator