Stærk bagkæde bliver i Bjerringbro FH

Line Gyldenløve, Louise Søndergaard og Line Frandsen fortsætter i 1. divisionsklubben

7. april 2021, 09.30

Louise Søndergaard fortsætter i BFH. Foto: Martin Ballund

HÅNDBOLD I weekenden kan Bjerringbro FH, hvis holdet vinder mod Sønderjyske, spille sig frem til en kvalifikationskamp om oprykning til kvindeligaen.

Men allerede nu er der en del at glæde sig over i klubben, da de stærke bagspillere Line Gyldenløve, Louise Søndergaard og Line Frandsen alle har meddelt, at de også spiller i klubben i næste sæson.

I 1. divisionsklubben sætter man stor pris på trioen, og betydningen af at kunne råde over dem i endnu en sæson er rigtig stor.

- Det betyder rigtig meget for Bjerringbro FH at kunne råde over denne trio, som i indeværende sæson har været grundstammen i bagkæden, og som har været en del af årsagen til at 1. divisionsholdet stadig har muligheden for oprykningskampe, lyder det fra Bjerringbro FH.

Klubben meddeler desuden, at den ser frem til at få sammensat et stærkt hold til den kommende sæson. Bjerringbro FH forventer senere at offentliggøre flere navne til holdet i den forbindelse.

Når Line Gyldenløve, Louise Sønder- gaard og Line Frandsen vælger at fortsætte i BFH, skyldes det gode rammer på og udenfor banen, ligesom træningsmiljøet og trænerteamet har haft indflydelse på, at trioen forrtsætter i BFH.

De tre profiler har et mål om at udvikle holdet yderligere, så BFH kan blive en fast del af toppen i 1. division ks

Indlæser debat...