Ekspert: Dansk SoMe-støtte til sorte i USA er usædvanlig

En digital bevægelse til støtte for den sorte befolkning i USA har også spredt sig til Danmark.

2. juni 2020, 18.48

Demonstrationer efter den sorte mand George Floyds død efter en anholdelse har foregået digital og i det virkelige liv. Her er det i USA. (Arkivfoto)

KØBENHAVN Verden over deler millioner af mennesker billeder af en sort baggrund med det medfølgende hashtag #blackouttuesday på sociale medier.

Også herhjemme har mange danskere lagt en sort baggrund op med den lille tekst på deres konti.

Det har de gjort for at støtte op om USA's sorte befolkning, efter den sorte mand George Floyd døde efter en anholdelse af en hvid betjent.

Ifølge Astrid Haug, digital rådgiver, der specialiserer sig i sociale medier, er det usædvanligt at se så stor en opbakning i Danmark til en sag, der foregår i USA.

- Vi har set det ved eksempelvis terrorangreb. Men det her er en amerikansk sag, der spreder sig til Danmark. Det er usædvanligt, at det har den her store påvirkning, siger Astrid Haug.

George Floyd var 46 år, da han døde i forbindelse med en anholdelse i Minneapolis i sidste uge.

En betjent pressede et knæ mod Floyds hals og nakke i flere minutter. Betjenten blev anholdt nogle dage senere. Flere andre betjente deltog i anholdelsen.

I skrivende stund har cirka 15 millioner mennesker verden over delt hashtagget #blackouttuesday på Instagram, de fleste med et billede af en sort baggrund ovenover.

Et hashtag er en lille tekst, der kan indkapsle en situation eller et billede, og som man kan samle opslag under på sociale medier.

Initiativet startede i musikbranchen og har siden hen spredt sig verden over.

Ifølge Astrid Haug kan det sammenlignes med MeToo-bevægelsen, hvor kvinder omtalte overgreb.

- Det var også noget, der spredte sig fra land til land og fik sin egen nationale fortælling.

Hun siger, at kampagner på sociale medier bliver en stadig større platform for protestaktioner.

- Der skal mere end et opslag på Facebook eller 1000 Instagram-opdateringer til at ændre på årtiers forskelsbehandling i USA. Men det her er en måde at vise på, at man protesterer og er utilfreds, siger Astrid Haug.

/ritzau/