Fundet på bunden af sø: Hvem mangler en BMW?

En paddleboarder kontaktede torsdag eftermiddag politiet, da han fik øje på en sort BMW på bunden af Hampen Sø

Udgivet:14. maj 2021, 10.43

Læsetid:1 minut

Foto: Peter Erfurt

Malthe Hjort
Journalist| mah@midtjyllandsavis.dk

En sort BMW 535 blev torsdag eftermiddag fisket op ad vandet i Hampen Sø.

Det oplyser politiassistent Michael Svendsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Bilen havde ingen nummerplade, og stelnummeret var slebet væk, men vi kan konstatere, at bilen var stjålet, siger Michael Svendsen.

Han oplyser desuden, at speederen var aktiveret ved, at et stykke træ var sat i klemme.

Politiet blev kontaktet af en lokal paddleboarder, som fik øje på bilen nede i vandet.

Redning Danmark hjalp til med at hive bilen op ad vandet fra to-tre meters dybde.

Der var heldigvis ingen personer i bilen. Ejeren af bilen er ikke blevet fundet, og bilen er nu indsendt til undersøgelse.

Mest læste

Hampen

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere