112

Tyve tog godt for sig

14. januar 2021, 09.40

Bjerringbro Der var ikke lang tid at gøre med, men ukendte gerningsmænd nåede at stjæle en række effekter fra en villa på Gl. Skibelundvej i Bjerringbro i går.

Tyvene brød ind i huset ved at afliste en rude, og politiet er sikre på, at indbruddet skete i tidsrummet mellem 13.30 og 15.50.

Tyvene slap afsted med et kamera, et armbåndsur, flere PH-lamper og kontanter.

Politiet håber, at nogle vidner har set eller hørt noget til indbruddet, men samtidig er ordensmagten også i besiddelse af nogle videooptagelser fra et overvågningskamera, der skal ses igennem.