
1500 ansøgninger, så behovet er der: Silkeborg går sammen om historisk stor julehjælp
Sammen med humanitære organisationer og kirker trækker Midtjyllands Avis i arbejdstøjet for at indsamle den største julehjælp i byens historie
Udgivet:24. november 2022, 13.00
Læsetid:2 minutter
En række humanitære organisationer, kirker og et par virksomheder mødtes for nylig på Midtjyllands Avis. Og meldingen var klar: vi skal nå at hjælpe så mange som muligt med julehjælp i en svær tid. Foto Hans Krabbe
4 måneder siden
SILKEBORG Inflationen, de eksploderende priser på el og varme og de stigende priser på mad presser økonomien i familierne så hårdt, at vi er på vej mod et rekordstort antal ansøgninger om julehjælp i Silkeborg Kommune.
Lige nu har organisationerne og kirkerne modtaget knap 1500 ansøgninger fra børnefamilier, par og enlige. Så reelt er der tale om langt flere mennesker end 1500. Der er tale om et cirkatal, som ventes at stige yderligere i de kommende uger. Dertil kommer et antal ukrainske flygtninge, som blandt andre Alderslyst Kirke gerne vil støtte med julehjælp. Alene Dansk Røde Kors Silkeborg har lige nu 360 familier tilmeldt til julehjælp, hvilket er markant flere end på samme tid sidste år.
Julehjælpen kan være forskellig fra organisation til organisation, men den består typisk af julemad og julegaver til børnene. Lions Theodora uddeler desuden godteposer til en række ensomme silkeborgensere, som har en besøgsven i Dansk Røde Kors.
De støtter
Følgende velgørenhedsorganisationer og kirker får del i årets store juleindsamling i Silkeborg:
Dansk Røde Kors i Silkeborg
Lions Club Silkeborg
Lions Theodora Silkeborg
Den Danske Frimurerorden – den lokale loge i Silkeborg »Mitra«
Alderslyst Kirke
Mariehøj Kirke
Silkeborg Kirke
Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg
Kirkens Korshærs varmestue
Fælles indsats
Udsigten til at behovet for julehjælp denne jul ser ud til at blive historisk stort får nu Midtjyllands Avis til at gå arm i arm med en række humanitære organisationer, kirker virksomheder i Silkeborg Kommune i bestræbelserne på i fællesskab at stå for den største julehjælp i Silkeborg nogensinde.
- Vi er sent ude, og der er ikke mange uger at gøre godt med. Men alt, hvad vi kan nå at samle ind ud over det, organisationerne allerede har kørende, hjælper jo ude hos den enkelte familie, som vi når, siger journalist Susanne Niskanen, der er avisens tovholder i projektet.
Forleden havde avisen indbudt en bred vifte af organisationer, kirker og virksomheder for at præsentere ideen om at pulje alle kræfter og samtidig appellere til kommunens borgere og virksomheder om at bakke indsamlingen op.


Sådan støtter du julehjælpen: Silkeborgs familier har brug for din hjælp
- Vores initiativ blev heldigvis godt modtaget, og der var hurtig enighed om, at vi skulle i gang og se, hvor meget vi kan nå at booste indsamlingerne allerede i år. Det var stærkt at opleve, hvordan de enkelte organisationer ikke tænkte på sig selv, men i stedet fokuserede på, hvad vi kan nå at udrette i fællesskab, fortæller Susanne Niskanen.
Røde Kors administrerer
Rent praktisk bliver der tale om en indsamling, hvor virksomheder, organisationer og enkeltpersoner kan indbetale et beløb på en konto i Nordea Silkeborg. Kontoen administreres af Dansk Røde Kors Silkeborg.
- Indsamlingen løber frem til mandag 5. december. Det er nødvendigt at slutte der, for at den indsamlede hjælp kan nå ud til familierne før jul, forklarer Martin Høegh Jensen fra Røde Kors Silkeborg.
Det indsamlede beløb bliver fordelt mellem organisationerne i forhold til, hvor mange familier, de er i kontakt med.
Og kontonummeret? Det er 2380 9033 472 657.
Kontoen er åben ...