Midtjyske Meninger: Kvæl dem ...

Af Jesper Grønkjær Kjellerup

Det er i øjeblikket umuligt at åbne sin avis, radio eller computer uden at blive konfronteret med holdninger for eller imod tv-figuren Onkel Reje. Der er allerede skrevet hundredvis, hvis ikke tusindvis, af artikler om sagen, så dette er som sådan ikke endnu en i rækken. Men inden jeg kommer til min pointe, så lad mig slå fast, at jeg som udgangspunkt finder hele diskussion om stilen og tilgangen til børn, og heraf Danmarks Radios ansvar, ganske relevant. Faktisk har det i flere år undret mig, at der ikke har været mere debat om Onkel Reje, end tilfældet har været. Nu kommer den så med orkanstyrke, hvilket jeg hilser helt velkommen - det skal bare foregå i en ordentlig tone.

Fra sidelinjen er det dog tankevækkende at bemærke, hvordan mange af meningskrigerne på hver side af holdningsskyttegraven, bruger præcis samme beskidte våben, som de anklager modparten for at benytte. Sagen startede med en kvinde, der politianmeldte Rejen, hvilket fik store dele af befolkningen til at finde hende hysterisk. Desværre har deres egne argumenter til tider været mindst lige så skingre som det, de selv har taget afstand fra. Samtidig har den nævnte forurettede kvinde, der fra starten selv var utrolig hård og konfrontatorisk i sin kommunikation, nu stillet sig frem på tv, hvor hun begræder at være blevet udskammet. På den måde spejler parterne hinanden.

Nu er det altid let at sidde og være lommefilosof uden belæg for sine udsagn. Men når jeg ser de tusindvis af støttende tilkendegivelser af Onkel Reje, hvad enten det er i læserbreve, på tv, sociale medier, byens graffiti, plakater eller mange andre steder, så tror jeg i bund og grund ikke, det handler om den ølvommende mandsperson med latrinære tendenser og trang til lidt for stramtsiddende underbukser. Jeg tror, han blot er blevet statist i det, der handler om noget ganske andet: folk er simpelthen ved at få nok at krænkelsesparate brokhoveder, der tager os andre som gidsler i deres selvopfattede billeder af at være grænseoverskredne ofre. Dette er ikke en shitstorm mod den forurettede kvinde eller en lovestorm for Rejen. Det er massernes opråb om, at de evigt-fornærmede nu skal få hovedet ud af egen røv og ikke gøre livet surt for andre.

Vi har set talrige eksempler på, at Eskimo-isen skulle skifte navn, og børnehavebørn ikke længere må klæde sig ud som indianere til fastelavn. Personligt vil jeg til hver en tid støtte op om sådanne tiltag, HVIS så meget som én inuit eller en indfødt amerikaner, skulle være blevet kede af det. Men hvis det er for at tækkes enhver anden, der ser ondskab i ethvert buskads, så er det både en syg kultur og et misforstået hensyn. Den slags mennesker skal kvæles. Ikke ved at bruge samme højtråbende retorik, men kvæles i kærlighed. Måske det i virkeligheden er det, de søger ...