Corona-status: Seks nye smittetilfælde i Silkeborg

12. april 2021, 14.14

Foto: Martin Ballund

SILKEBORG Fra søndag til mandag er yderligere seks borgere i Silkeborg Kommune testet positive for coronavirus. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Sammenlagt er 42 personer i kommunen konstateret smittet den seneste uge, og det giver et incidenstal på 45. Incidenstallet er antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere i løbet af den seneste uge.

Dermed er antallet af smittede i Silkeborg stadig på et lavt niveau.

På landsplan er der registreret 514 nye coronasmittede det seneste døgn med den valide pcr-test. Antal indlagte er på 207. Det er fire færre end søndag morgen og det laveste siden 28. marts, hvor 200 smittede var indlagt på hospitalerne i Danmark.

Der er to nye coronadødsfald.

Status på vacciner

Antallet af påbegyndte vacciner i Silkeborg Kommune er 14.377.

Heraf er de 7.610 færdigvaccinerede. Det svarer til 7,9 pct. af kommunens indbyggere.

Indlæser debat...