Leder: På kanten af teknologi-kløften

27. maj 2020, 12.22

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Det er en hjerteskærende beretning, Favrskov-redaktionen opruller i går og i dag: En dårligt gående ældre mand blev sat af en af Midttrafiks blå busser, fordi han kun kunne betale med kontanter. Chaufføren havde sin ryg fri, fordi Trafikministeriet i marts pålagde trafikselskaberne, at betalingen med kontanter skulle lukkes ned i forbindelse med coronakrisen.

Så ingen kære mor: Ud af min bus.

- Jeg synes, det er en meget uværdig behandling af en svagt gående ældre mand, lyder det fra Hugo Frank, formand for Ældre Sagen i Hinnerup.

Det må være ugens underdrivelse.

Man får ganske enkelt ondt i maven ved at spille scenen for sig selv: Den anspændte stemning i bussen, ydmygelsen for den ældre mand, forvirringen over, hvad der sker. Usikkerheden i forbindelse med, hvad han så skal?

Det kunne være en bedstefar, en onkel, en svigerfar.

Heldigvis klagede interesseorganisationen Ældre Sagen på mandens vegne til Midttrafik, og i dagens avis lægger projektleder Britta Charmig fra trafikselskabet sig da også fladt ned i midtergangen og konstaterer, at »umiddelbart skulle den ældre mand nok have haft lov til at komme med.«

Ja, mon ikke. Forhåbentlig fører den kedelige sag til fornyet debat i Midttrafik om, hvad der ligger i begreber som service, overskud og situationsfornemmelse, så vi undgår den slags situationer.

I den her sag er det Midttrafik og en chauffør, der glemte at tænke sig om, der står for skud.

Men episoden i den blå bus dækker over et fænomen, vi ikke giver nok opmærksomhed. Nemlig den lurende teknologi-kløft blandt generationerne.

Det sker hver dag i vores samfund, der kun bliver mere og mere automatiseret og digitaliseret, at grupper af borgere bliver koblet af, fordi udviklingen og teknologien sprinter fra dem i et tempo, så de efterlades hjælpeløse tilbage ved stoppestedet.

Hvor mange har ikke måttet hjælpe ældre familiemedlemmer med papirer i e-boksen? At få Nem ID til at fungere. At hæve kontanter i en fjern bankautomat, fordi filialen i byen er lukket, og det der webbank er for uoverskueligt at sætte sig ind i, når man er 80 år fra at være en digitalt indfødt?

Det har vi alle.

Mange af os er endda i fedtefadet selv. Dagligt er det en kamp at sno sig mellem teknologierne. Lige om lidt skal jeg have hjælp til at redigere en video på min mobiltelefon fra en fingerfærdig, yngre kollega.

Smider han mig under bussen, er jeg færdig.

Vi balancerer alle på kanten af teknologi-kløften.

Desto vigtigere er det med overskud og konduite.