To bålfester i Sejs-Svejbæk

22. juni 2019, 08.40

SILKEBORG Borgerne i Sejs-Svejbæk har igen i år mulighed for at vælge mellem to bålfester til sankthans på søndag.

Sejs-Svejbæk Borgerforening tænder bål ved Valdemarsvig efter forfatteren bag den anmelderroste bog om Storm P, Svejbæk-drengen Peter Borberg, holder båltalen kl. 21. Arrangementet begynder kl. 20 med et mindre bål til snobrødsbagning. Der vil også være musikunderholdning.

I den anden ende af Sejs-Svejbæk holder Svejbæk Grundejerforening også sankthans fest ved Ludvigslyst. Den begynder kl. 19 med snobrødsbagning. Klokken 20 er det nyhedsredaktøren for Midtjyllands Avis, Brian Holst, der holder båltalen. Også her vil der være musikunderholdning fra lokale musikanter.