Josephine fandt en skole med mening

Josephine Hisselholm Johnsen går på Gødvad Efterskole, hvor undervisningen foregår alle andre steder end i et traditionelt klasseværelse

14. december 2018, 14.05

Josephine Hisselholm Johnsen og hendes kammerater begynder hverdagen på Gødvad Efterskole med en morgengåtur klokken 7.30, efterfuldt af morgenmad og morgensamling. Undervisningen slutter først klokken 16, men den lange skoledag bliver ikke kedelig, fordi eleverne hele tiden er i gang med praktiske opgaver og ikke bare sidder i et klasselokale.

GØDVAD Det der med at sidde på sin flade bagdel flere timer i skolen, dét har aldrig rigtigt været noget for 17-årige Josephine Hisselholm Johnsen.

Derfor går hun på Gødvad Efterskole sammen med 99 andre elever, der på hver sin måde har brug for særlig undervisning, før det at skrive, læse og regne bliver siddende i hovedet.

Hun bor bag værelsesdør nummer 14, er anden-års elev og kommer fra Uldum ved Vejle.

Skiftet fra folkeskole til Gødvad Efterskole har på flere måder været en gevinst.

- Her er undervisningen meget praktisk og fysisk, og det er meget bedre end i folkeskolen, hvor vi sad meget på vores bagdel hele tiden. Så blev jeg bare træt.

- Jeg har svært ved at skrive og læse, men jeg er ikke ordblind. På min gamle skole var der ikke nogen til at hjælpe mig, men det er der her, fortæller hun.

Musik og teater...