Det er gratis: El-cykler er et sikkert hit

Favrskov Kommune køber 10 ekstra for at imødekomme efterspørgslen

8. juli 2020, 13.47

FAVRSKOV Kommunens udlån af elcykler er blevet et stort hit i Favrskov.

Udlånet åbnede i februar i år, og det er blevet så populært, at der i sidste måned var en venteliste på over 70 borgere. Det har byrådet nu taget konsekvensen af og udvidet ordningen, så endnu flere borgere kan prøve kræfter med de eldrevne jernheste.

Der er afsat penge til indkøb af 10 ekstra elcykler.