Mindeord: Claus efterlader sig et stort tomrum

Claus Sparre Nielsen var en leder og kollega der gik direkte ind i alles hjerter

6. maj 2021, 11.30

Claus Sparre Nielsen begyndte hos Trescal i Silkeborg for små tre år siden. Han blev blot 52 år.

MINDEORD: Fra ledelse og medarbejdere hos Tres-cal A/S Silkeborg har avisen modtaget følgende mindeord over Claus Sparre Nielsen:

Det er med stor sorg vi må erkende , at vores meget afholdte, respekterede og af alle vellidte kollega, Claus, ikke længere er iblandt os.

På trods af, at det blot er små tre år siden, Claus startede sit job hos os - så føler vi at have kendt ham hele livet.

Claus startede som kalibreringstekniker i ellaboratoriet, men med det aftalte mål hurtigst muligt at blive leder af samme. Claus’ rigtig gode tekniske evner samt ikke mindst overblik og menneskekendskab gjorde, at han allerede godt to år efter start nu stod som leder af hele produktionen hos Trescal Silkeborg.

Claus var en fantastisk leder og kollega, der på sin hel egen måde gik direkte ind i vore hjerter med sin åbenlyse ærlighed - og ikke mindst hjælpsomme og omsorgsfulde væremåde. Han var altid klar til at hjælpe/lytte til selv det mindste problem.

Claus var en fantastisk leder og kollega, der på sin hel egen måde gik direkte ind i vore hjerter med sin åbenlyse ærlighed - og ikke mindst hjælpsomme og omsorgsfulde væremåde. Han var altid klar til at hjælpe/lytte til selv det mindste problem.

Claus undlod aldrig at give sit bidrag til fællesskabet - han var kasserer i Personaleforeningen og formand for arbejdsmiljøudvalget - og deltog helt sikkert i alle de sociale arrangementer, han havde mulighed for.

En hjerneblødning skulle desværre brat sætte en stopper for Claus’ og hans kone, Lis’ »nye liv« i Silkeborg.

Ingen af os var i tvivl om, at familien betød meget for Claus. Stolt viste han ofte billeder af sin elskede familie - og hunde - frem.

Claus efterlader sig et kæmpe tomrum hos Trescal - dog går vore tanker til hele familien, hvor sorgen og savnet bliver ekstra tungt at bære.

Æret være hans minde.

Indlæser debat...