To kvæstet, da bil og motorcykel stødte sammen

2. august 2020, 14.09

FAVRSKOV To personer blev fredag eftermiddag kvæstet, da de på motorcykel stødte sammen med en bilist på Ødumvej i Hadsten.

Uheldet skete klokken 15.45, da bilen med en 21-årig mand bag rattet, ramte motorcyklen som blev ført af en 44-årig mand og dennes 31-årige passager.

De nærmere omstændigheder ved uheldet er ikke oplyst. Og heller ikke, hvor alvorligt de to på motorcyklen kom til skade.