Seneste nyt: Kun lille stigning i corona-smittede i Silkeborg

Fra torsdag til fredag er der registreret ét nyt tilfælde af corona-smitte i Silkeborg Kommune

7. august 2020, 14.16

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

SILKEBORG Umiddelbart er der opløftende nyt, når det gælder udviklingen i smittetallet for Silkeborg Kommune.

Fra torsdag klokken 14.00 til fredag klokken 14.00 er der kun registreret ét nyt tilfælde med covid-19 smitte.

Der skal dog tages forbehold idet den samlede testgruppe er relativ lille.

Tallet baserer sig nemlig kun på et samlet antal med 216 testede i kommunen.

I øjeblikket er der en større aktion i gang for at teste særligt beboere i og omkring Lupinvej og Resedavej. Andre kan også testes der, Kejlstrupvej 51, lørdag og søndag fra 9.00 til 15.00.

Det seneste døgn er der 136 nye corona-smittetilfælde i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i sin daglige opgørelse.

Antallet af indlagte stiger med én til 25.

Der er ikke registreret nogen coronadødsfald siden torsdag.