Midtjyske Meninger: Det radikale svigt

14. oktober 2020, 12.17

Foto: Jakob Stigsen Andersen

»Det er det radikale pak!« Oberst Hackel er frustreret. Allerede i »Matadors« første episode er den gal med de radikale. Det lover godt for tv-seriens videre færd. En god svada til de radikale er altid en god start. Og det må partiet også få at mærke i dagens klumme. Ikke blot fordi radikal skældud er en god indledning, men i særdeleshed fordi De Radikale fortjener det.

Sådan var det i 1920’erne og sådan er således også i 2020’erne. Det Radikale Venstre er igen kilde til frustration. For 100 år siden gik Hackels frustration på Det Radikale Venstres indflydelse på militærudgifterne. Min bedstefar yndede at bruge betegnelse »forsvarsfjentlige« om det pacifistiske parti. Et parti, der kalder sig selv socialliberalt. Placeret mellem de store ideologier og dermed også uden et egentlig ideologisk holdepunkt. Husmandens sunde fornuft var vejen frem. Og jeg skriver med vilje »var«. For den sunde fornuft har forladt Det Radikale Venstre. Engang var de regeringsduelige. De brystede sig af at kunne samarbejde til begge sider af Folketinget. »Enten er de radikale i regering, eller også regerer de«, som Ivar Nørgaard (S) udtrykte det. Sund økonomi kunne man regne med som et radikalt udgangspunkt for et ethvert politisk forlig. Sådan er det desværre ikke i dag. Og sådan vil det næppe blive med den nyvalgte politiske ledelse på Christiansborg.

Det Radikale Venstre har valgt Sofie Carsten Nielsen som politisk leder. Velvidende at hun dækkede over Morten Østergaards løgn. Havde hun været mand, havde hun ikke haft en chance. Som resten af venstrefløjen tør Det Radikale Venstre ikke have en mand i front for partiet. Sådan er det jo. Dermed havde Martin Lidegaard reelt heller ikke en chance, da han udfordrede Carsten Nielsen. Lidegaard argumenterede for igen at betræde indflydelsens smalle sti, men gled desværre på dansegulvet på vej derhen. Det er altså ikke den politiske retning, der længere er afgørende for ledelsen af Det Radikale Venstre.

Partiet fokuserer på tre områder og intet andet: klima, køn og udlændinge. Glemt og parkeret er en borgerlig, liberal og pragmatisk tilgang til samfundsøkonomien. Regeringen lander en aftale om tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Den såkaldte Arne-pension. Hvor er de radikale? De snakker køn, klima og udlændinge. Mest køn lige for tiden. I det såkaldte forståelsespapir blev det ellers fastslået, at tiltag, der fjerner folk fra arbejdsstyrken, skal opvejes af tiltag, der øger arbejdsstyrken. Hvor er sidstnævnte? Hvor er forståelsen? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvor er De Radikale?

De sidder på hænderne. Det er måske meget fornuftigt - deres nuværende problemer in mente. Men på længere sigt er det farligt og gør Det Radikale Venstre helt og aldeles overflødigt. For hånden på låret. Undskyld. Hånden på hjertet. I dag er det fuldstændig lige meget om du stemmer på Det Radikale Venstre eller på Enhedslisten. Klima, køn og udlændinge. Du få præcis den samme virkelighedsfjerne politik. Så kan vi bruge Det Radikale Venstre til noget i dag? Lad os slutte med en Helveg: »Ja, tja, bum, bum, bum«.