Her er ingen malerhjerne, men masser af job

Silkeborg rummer landets eneste uddannelse for autolakerere. Og eleverne er eftertragtede

Udgivet:08. februar 2022, 18.00

Læsetid:5 minutter

Som autolakerer er selve maleprocessen faktisk en brøkdel af det, man bruger tiden på. Klargøring er derimod en tidsrøver.

Simon Kjær Jensen
Journalist| skj@midtjyllandsavis.dk

Bare rolig.

Du behøver ikke være bekymret for, at dit afkom skulle få den såkaldte »malerhjerne«, hvis sønnike eller datter over eftermiddagskaffen præsenterer en nylig drøm om af blive autolakerer.

På Danmarks eneste autolakereruddannelse, som er beliggende i Silkeborg, er der efter flytningen i 2020 til spritnye lokaler på Bredhøjvej nemlig så godt styr på udluftningen, at man end ikke kan ane den mindste terpentin-stikken i næsehulen, selvom man befinder sig i et at de mest malingsplettede lokaler.

- Mødrenes frygt kan vi godt mane til jorden - her er malerhjernen udfaset og arbejdsmiljøet godt, siger Daniel Krarup Jørgensen, der er uddannelsesleder for Auto på College360 Silkeborg.

Her - side og side med uddannelserne som personvognsmekaniker og karosseritekniker - har man Danmarks eneste autolakeruddannelse.

Ni store malerkabiner, hvori der udskiftes 42.000 kubikmeter luft i timen, troner op langs den ene sidevæg i det moderne rum. De er »state of the art« indenfor både sikkerhed og kvalitet, må man forstå på uddannelseslederen, der begejstret forklarer meningen med, hvad der ellers minder om uanede kilometer udluftningsrør, filtre, specialdesignede slibemaskiner og lignende.

- Det er fuldstændig unikt, forklarer Daniel Krarup Jørgensen om forholdene.

- I hele byggeprocessen har der været fagpersonale involveret i indretning og arkitektarbejde. Alle slibere er for eksempel skiftet fra lufttryk til små elmotorer, som ryster mindre, støjer mindre, og som bruger langt mindre energi, tilføjer han.

Jovist, der er styr på forholdene her på landets eneste autolakereruddannelse.

Og helt billigt har det heller ikke været. Hele komplekset, der går under navnet College360, kostede i omegnen af 320 mio. kr. at få opført, og uddannelseslederen for Auto vurderer meget forsigtigt, at selve autolakeringsfaciliteterne alene har stået i cirka 40 mio. kr.

Første spadestik til hele byggeriet blev taget i 2017, men først tre år senere - i sommeren 2020 - kunne autolakererne flytte ind efter nogle forsinkelser.

En broget skarre

Der uddannes cirka 40 autolakerere fra uddannelsen om året, hvoraf der de sidste par år har været op mod 33-45 pct. kvinder.

Sådan var det ikke for 10-15 år siden, fortæller uddannelseslederen, som oplever, at fagets kreative islæt får en mere forskelligartet gruppe tiltrukket end for eksempel mere klassiske fag som personvognsmekaniker.

Men det er ikke alene køn, der differentierer de studerende på stedet. Også geografien spiller ind. Og da det er landets eneste sted, hvor man kan lære håndværket, søger en broget skare fra hele landet ind. Og også elever fra både Grønland, Færøerne og sågar Sverige, søger mod stedet.

Og de er eftertragtede, disse autolakerere, fortæller uddannelseslederen. Både i ind- og udland.

- Meget. Rigtig meget. De mangler overalt i hele landet. Mange vil tage lærlinge, og mange vil have svende, siger Daniel Krarup Jørgensen, der desuden ser, at de svenskere, der grundet en speciel ordning kan tage de sidste to hovedforløb i Danmark og få dansk svendebrev, er yderst eftertragtede blandt de svenske virksomheder.

- De fandt hurtigt ud af, at dem, der havde været på skole i Danmark, var hammer dygtige. Det var dem, mestrene helst ville have, siger uddannelseslederen.

En af dem, der omend ikke er svensker, men som dog kommer langvejs fra for at lære håndværket, er den 28-årige Mikkel Ibsen fra Nordsjælland.

Han valgte at gå i voksenlære som autolakerer, da han fik en rygskade, som forhindrede ham i beskæftigelsen som arborist (skov- og naturtekniker). Faderen havde tilknytning til branchen, og derfor var det naturligt at gå samme vej. Lakken var simpelthen komme ind med blodet.

Og han går op i det. Det er tydeligt, når han nøjsomt styger fingrene over arbejdet fra en af studiekollegaerne. Slibearbejdet har ikke været helt perfekt, mener han. Det er årsagen til det, der for et par utrænede øjne fremstår som et par småknolde i lakken.

- Det fedeste er, at vi kan forvandle noget fra skrot til slot. At vi får lov til at lægge sidste hånd på værket og den afsluttende finish, siger den tydeligt engagerede, kommende autolakerer.

Fremtiden for branchen

Og spørger man uddannelseslederen, så er det en positiv fremtid, den 28-årige sjællænder og resten af flokken går i møde.

Efterspørgslen på deres kunnen er stor ikke alene inden for autoindustrien, men også blandt firmaer, der maler industri eller køkkener. Desuden har vindmølleindustrien også over de senere år været en flittig aftager af de udlærte svende.

Også ud i fremtiden synes der at være gode muligheder for folk, der kan håndværket, spår uddannelsesleder Daniel Krarup Jørgensen, som i øjeblikket kun ser enkelte ugler i mosen.

- De største problemer for branchen er i øjeblikket energipriserne og priserne, som forsikringsselskabet giver, siger Daniel Krarup Jørgensen og fortsætter:

- Men en ting er priserne, noget andet er behovet. Det bliver ved med at være der. Der er jo noget bæredygtighed i, at bilerne ikke skal smides væk, men bruges op. Det, tror jeg, får den indvirkning, at for eksempel autolakering virkelig har sin gang på jord de næste mange år.

Mikkel Ibsen har kone og to børn på Sjælland, men går på studie i Silkeborg. Han valgte at gå i voksenlære som autolakerer, da han fik en rygskade.
Uddannelsesleder Daniel Krarup Jørgensen oplever stor efterspørgsel på de udlærte svende fra det private erhvervsliv i både ind- og udland. Selv er han udlært karosseritekniker.
Klargøring af dele er noget større del af jobbet, end den reelle lakering. Det kan tage mange timer. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Mere interessant læsning

Mest læste

Erhverv

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere