Midtjyske Meninger: Den tabte poesi

4. september 2020, 12.23

Foto: Martin Ballund

MJAs dækning af borgermødet i Sejs-Svejbæk viste tydeligt bekymringen hos beboerne for udsigten til flere nye boligområder i naturen. Som det blev udtrykt: »Sejs kan ikke bære mere udstykning«.

Nogen vil mene, at det er en yderst egoistisk synsvinkel. På den anden side kan man hævde, at der bør være plads til områder, hvor roen, poesien og en natur med oplevelser har levemuligheder. De skal ikke ødelægges. Der er faktisk mange andre gode småbyer i det midtjyske, der har de kvaliteter. Helt fra Bryrup og til Ans.

Diskussionen om råderetten over naturen er ikke ny i Silkeborg. For kort tid siden læste jeg en gammel håndskrevet opfordring til at være med til at stifte en sejlklub i byen. Argumentet var, at roen og poesien på søerne blev forstyrret af »Mukkebiggernes Explosioner«, så man ikke længere kunne glædes over synet, når Hjejlen muggede sig stolt på de blå vover som søernes enehersker. Klubben blev stiftet i 1922, men mukkebiggerne blev der flere af og Hjejlen er nu på støtten.

Poesi er et gammeldags ord. Et naturligt brug af ordet kræver evnen til at kombinere sanser og følelser med den anden side af bevidstheden, hvor den analyse, der kan sætte ord på oplevelsen, har hjemme. Det kan være en naturoplevelse. Det kan være en arkitektonisk oplevelse. Det kan være så meget, og så skal det hele dertil tolkes ind i en tidsbestemt kultur. Det er ikke de kvaliteter, der præger tiden. Tidens udtryk er i hovedtrækkene larm og mig selv og krav om psykologbehandling til tiden og næste TV-program med både kendt kok og madopskrifter.

Hvis vi igen vender blikket mod Sejs-Svejbæk, så skal man være mere end ualmindelig døv og blind, hvis man ikke kan få øje på de speedbåde, der jævnligt fræser larmende rundt på Borresø i modstrid med alle regler, som var man med i en James Bond film. Bøder synes ikke at stoppe nogen. At der er andre, der nyder livet på søen i robåde og kajakker eller med andre fredelige aktiviteter, generer tilsyneladende ikke fartbøllerne. Mon ikke tiden er kommet, hvor mukkebig-sejladsen på søerne skal gentænkes i forbindelse med det kraftigt stigende fritidsliv på søerne. Andre steder i Europa har man indført direkte forbud mod motorbådssejlads af blandt andet miljømæssige årsager. Det gælder flere søer i Tyskland og i Schweiz og Østrig.

Selv har jeg en lille motorbåd, der kan sejle med en hastighed på max. 11 knob, hvis der kun er en styrmand om bord. Skal jeg være helt ærlig - det er jo på mode for tiden - så har jeg helt upoetisk haft gashåndtaget i bund, hvor man kun må sejle otte knob.

Det er nok for mig.