Hundelufter opdagede tyve på flugt

12. april 2021, 09.43

Hundelufteren slog alarm, og politiet rykkede til Farre. Foto: Martin Ballund

FARRE En gåtur med hunden fredag aften tog en uventet drejning for en kvinde i Farre.

Lidt efter klokken 22 gik hun på Gl Skanderborgvej med sin hund, da hun pludselig opdagede to mænd klædt i mørkt løbe ud fra et hus.

Mændende havde fart på og løb væk via Gl Skanderborgvej. Med sig havde de, hvad der lignede tyvekoster fra huset, og kvinden slog derfor alarm.

Østjyllands Politi sendte betjente og en hundepatrulje til området, men det lykkedes ikke at finde frem til gerningsmændene, oplyser politiet.