Midtjyske Meninger: Otte centimeter

Udgivet:21. september 2022, 09.39

Læsetid:2 minutter

Af Jesper Grønkjær Kjellerup

Det er på en gang både ufrivilligt morsomt, men også skræmmende, så hurtigt nogle mennesker er til at negligerer andres problemer, alt imens deres egne føles ret voldsomme.

Jeg skal ikke holde mig for fin til at indrømme, at jeg som selvstændig entertainer havde det ganske hårdt under to år med corona-nedlukning. Jeg mistede både et par årsindtjening, samt en stor del af min identitet. Men når jeg nævnte det for andre mennesker med mere almindelige arbejdsforhold, så blev jeg konstant mødt med udtalelser som: »Det skal nok gå«, »det skal du ikke hænge dig i«, »det bliver godt igen«, »du finder nok en løsning«. Pudsigt er det derfor, at det er præcis de samme mennesker, der nu gispende lader mig vide, at de syntes det er forfærdeligt, at en liter mælk er steget et par kroner, og at øvrige dagligvarer er blevet tilsvarende dyrere. Der må jeg så minde dem om, at det er godt de tidligere har bevist med deres udtalelser, at de selv er så positive i nødens stund. Så jeg husker dem på at: »det skal nok gå«, »det skal du ikke hænge dig i«, »det bliver godt igen«, »du finder nok en løsning«.

Min pointe er ikke, at jeg ikke føler med alle dem, der har det svært. Jeg peger blot på, at når man ikke selv er direkte berørt af en given situation, så føles den ikke særlig alvorlig, hvorimod noget der rammer os selv, kan gøre os så blinde af egoistisk raseri, at vi glemmer helheden.

For eksempel er der i øjeblikket stor opstandelse i en mindre by, der nægter at et nyt biogasanlæg bør ligger hos dem. Som en selvfølge går hovedparten af de adspurgte ind for grøn omstilling, men det skal ikke gå ud over deres lokalmiljø. Og sådan vil jeg såmænd også selv have det.

Vi er mange, der kan se alle fordelene i et udrejsecenter, værested for psykisk syge eller en legeplads for byens unger med mere... Lige indtil det kommer tæt på vores egen baghave og vores domicil. Så er det så som så med overbærenheden og vi er pludselig os selv nærmest.

På samme måde er det med visse folk, bymennesker, der elsker det pulserende liv, men brokker sig over larm fra trafik og byggeri - mens nogle folk på landet kan lide stilheden, men er tosset over udsigten til vindmøller.

Man kan få briller, når man er nærsynet eller langsynet. Til gengæld findes der ikke briller til de, som er snæversynet. Ofte er vores syn begrænset til de cirka otte centimeter, der er fra vores øjne og ud til egen næsetip.

Indlæser debat