Kommunen er klar til brevstemmer

Udgivet:21. maj 2022, 11.19

Læsetid:Under 1 minut

ulstrup Til og med lørdag den 28. kan man brevstemme i forbindelse med folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet, overalt i Danmark og ikke kun i den kommune, man bor i.

I Favrskov Kommune kan man brevstemme i Borgerservice, Skovvej 20 i Hinnerup og på bibliotekerne i den bemandede åbningstid.

Det er også muligt at brevstemme lørdag 21. og 28. i Borgerservice på rådhuset i Hinnerup, samt 28. maj på bibliotekerne i Hadsten, Hammel og Ulstrup

Ønsker man at brevstemme, skal man medbringe legitimation i form af sundhedskort, kørekort, pas eller valgkort, der sendes tidligst ud syv dage før valgdagen.

Indlæser debat