Midtjyske Meninger: Sommerferie

Udgivet:01. august 2022, 10.26

Læsetid:2 minutter

Foto: Martin Ballund

Af Anne-Marie Rytter Pedersen Låsby

Så smuttede endnu en sommerferie, men med hvad? Jeg havde ikke nogen planer, da jeg gik på ferie. Jo altså der trænger altid til at blive ryddet op og sorteret her og der, og der er også sket lidt på den front, men slet ikke så meget, som jeg kunne ønske.

Faktisk har jeg brugt en del tid på at dalre: Læse, strikke, drikke kaffe med forskellige mennesker. Jeg har også givet mig tid til at løse Avisens krydsord og sudoku. Det synes jeg ikke, jeg har tid til i det daglige, og det er vel med til at holde hjernen lidt i vigør.

Til gengæld har jeg set en del mere til børn og børnebørn, end jeg plejer i den travle hverdag.

Den femårige har været her på ferie i flere omgange, og så skal der ske noget: Der skal bages, syes, tegnes, læses og især snakkes. Og vi skal op om morgenen og i gang med alt det sjove og spændende.

Femårsalderen er en skøn alder, hvor børn kan så mange ting, og hvor de er nysgerrige på verden og siger stort ja tak til alt, hvad bedsteforældre kan tilbyde dem. De elsker stadig at høre farmor fortælle om, hvad hun oplevede som barn. Tænk bare, at vi ikke havde farvefjernsyn dengang - at farmor kan huske, da farverne blev opfundet!

Og alle spørgsmålene om de store ting i livet er vist også med til at holde gang i den gamle hjerne: Hvordan kan alle jordbærplanterne for eksempel vide, at det er lige nu, deres bær skal være klar til at blive røde? Og hvordan er alle katte blevet enige om, at mus er lækre, mens appelsiner er »bvadr«?

Hun suger viden som et fluepapir, og adopterer ord og vendinger. »Tror du, jeg er tjener for en bydreng!« sagde hun til mig en dag, og det har hun muligvis ikke lært i børnehaven.

Jeg vil ikke påstå, at man kommer ned i tempo ved at have et femårigt feriebarn, men jeg lader alligevel også op ved at have hende. Og min selvtillid bliver i den grad styrket: Bare det, at jeg kan lave persillesovs, roser hun til skyerne.

Og så er der hendes finurlige funderen over det, hun får øje på: »Farmor, du har faktisk tykke ben, og en tyk mave og et tykt hoved - men dit hår er heldigvis tyndt!« sagde hun, og det var bestemt kærligt ment.

Det har været så dejligt at holde ferie med plads til dalren og mere fordybelse i de små, men vigtige ting. Det kunne jeg såmænd sagtens fortsætte med lidt endnu.

I sommerferien har jeg fået en mail om, at jeg kan ansøge om folkepension.

Det har jeg dog ikke tænkt mig at gøre, for hvis jeg går på pension, kommer det til at betyde, at jeg aldrig mere får sommerferie, og det vil jeg være ret ked af.

Indlæser debat