Fyrrum udbrændte på gård

7. december 2019, 12.26

FÅRVANG Brandfolkene fra Midtjysk Brand & Redning kunne kort før kl. 12 lørdag vende hjem igen efter et par timers indsats på en gård på Hedevej mellem Horn og Fårvang.

Der var gået ild i et pillefyr, der stod i en sidebygning.

Der var ingen dyr i fare, og selve stuehuset blev ikke skadet af branden, oplyser indsatsleder Anders Simonsen.

Til gengæld udbrændte fyrrummet totalt, og branden gav også nogle problemer i forhold til vand, varme og strøm. Der blev derfor tilkaldt skadesservice efter branden.