Hvad er gin? Og tonic?

Ny bog sætter fokus på botanicals - en fællesbetegnelse for alle de forskellige smagsgivere, der er med til at give ginnen liv og forme dens dna

Udgivet:11. november 2018, 10.00

Læsetid:4 minutter

Gin tager, lidt forsimplet, sin begyndelse dér, hvor vodka stopper. Ginnens basedestillat, oftest en smagsneutral alkohol fremstillet af hvede (det, vi kunne kalde en vodka) med en alkoholstyrke på minimum 37,5 procent, tilføres en dominerende smag af enebær og andre botanicals.

Botanicals er den fælles betegnelse for alle de forskellige smagsgivere, der er med til at give ginnens basedestillat liv og forme dens dna. Der er ét botanical over dem alle: enebærret. De små blå bærkogler, der sørger for, at det mere eller mindre smagsneutrale basedestillat ophøjes til gin. Det er også enebærrene, der bidrager til ginnens karakteristiske tørre nåletræssmag, der ofte forbindes med den klare spiritus. Men gin smager også af andet og mere end bare enebær. Det er smage, der kommer fra ginnens andre botanicals.

Når man kigger på originale ginopskrifter og recepter fra midten af 1800-tallet og frem til slutningen af 1900-tallet, tegner der sig et tydeligt billede af ingredienserne. Det er nemlig de samme botanicals, der går igen, og som såmænd stadig spiller en væsentlig rolle i fremstillingen af gin. Af ingredienslisterne fremgår, at der udelukkende er brugt kerneklassiske botanicals - de smagsgivere, der altid har været brugt til at lave gin. De klassiske botanicals er, ud over enebær, blandt andet citrusfrugt som citron og/eller appelsin, korianderfrø, kvanrod, lakridsrod, kassiabark, kanel, kardemomme og orrisrod - og måske også peber.

I takt med at gin har udviklet sig, er det ikke kun det indbyrdes forhold i de klassiske ginbotanicals, der er ændret. Mange nye smagsgivere er kommet til, og flere er med garanti på vej. I dag kan botanicals være alt fra vanilje, hyben og havtorn til rosmarin, tang, oliven, agurk og æbler. Det er kun fantasien og master destilleren, der sætter grænser, hvilket selvfølgelig har stor betydning for smagen og den udvikling, gin har gennemgået de senere år.

Mange nyere ginner er derfor baseret på en grundopskrift, der består af et miks af de klassiske ginbotanicals, og føjer en enkelt eller flere signaturbotanicals til, der er med til at give ginnen dens unikke særpræg.

I takt med at gin ikke længere bare er gin, har tonicvanden fulgt trop og byder nu også på et væld af variationer, afarter og forskellige smagskomponenter. Tonic er ikke længere bare tonic. Men fælles for alle tonicvand er, at de indeholder kinin - enten naturligt eller syntetisk fremstillet. I dag er det muligt at ?nde tonic til enhver smag, både de meget bitre og tørre, de blomstrede, de urtede, de krydrede og de pudsige med sjove smagskombinationer og pro?ler, der tilfører et helt nyt liv til den klassiske Gin & Tonic.

Bobby's Schiedam Dry Gin...

Få fuld adgang til alle artikler på midtjyllandsavis.dk

Første måned 1 kr.

Herefter 89 kr./md.

FÅ ADGANG NU
MobilePay
Betalingskort

Allerede abonnent? Log ind

Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter efter introduktionsperioden til normalpris på 89 kr. pr. måned. Opsig når du vil til udgangen af en betalingsperiode. Mindsteprisen er 1 kr.
Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her

Du kan også købe adgang i 24 TIMER

Interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Så kan du se priser her