Hov - glemte vist at spørge de unge, igen-igen!

5. maj 2021, 13.06

UDDANNELSE Det bliver et kæmpe problem, at de unge ikke vælger erhvervsuddannelserne til, men det er de unge da ligeglade med.

Tallene for overgangen til ungdomsuddannelserne viser igen i år, at det er de gymnasiale ungdomsuddannelser, der er populære, om end der er en meget lille stigning i søgningen mod erhvervsuddannelserne.

Når man går i 9. eller 10. klasse er det et kæmpe pres at bede de unge om at vælge retning for livet, og selvom ungdomsuddannelsesstrukturen er lavet om, føler de unge stadigvæk, at de (for) tidligt skal finde en færdig plan for, hvad de vil i fremtiden

Kristian Stride (S)

De ansvarlige politikere mener allerede at have fundet nålen i høstakken, som man kan læse om i avisen 29/4, og chefredaktøren har klogt bemærket, at vi mangler pigerne. Nålen bliver fundet ca. hvert 4. år, og konklusionen er den samme - for få unge vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og det skal vi gøre noget ved. Nu skal der (igen) fokus på vejledningen og praktikken i folkeskolens overbygning, og det er jeg enig med de siddende politikere i (igen).

I gamle dage var skolens vejleder en lærer, der havde nogle timer om ugen som vejleder, han/hun kendte børnene, og ikke mindst børnenes forældre kendte vejlederen og omvendt. Vejledningen var altså tæt på og nærværende for eleverne, forældrene og lærerne på skolen.

Praktik i erhvervslivet er ikke en løftestang i sig selv, heller ikke hvis alle skal i praktik, de fleste vælger selvfølgelig det, som de tænker, de gerne vil være, eller der hvor deres forældre lige har en kontakt, men når der ikke bliver undervist i »uddannelse og job«, som de ansvarlige politikere også er inde på, inden de unge tager i praktik og fulgt op efterfølgende, kommer praktikken bare til at stå for sig selv - og det er ofte det den gør. Vejlederne og lærerne mangler simpelthen det nødvendige rum og ikke mindst tid til at kunne løfte opgaven ordentligt. Men dette er ikke nok, vejlederne og klasselærerne i overbygningen skal have en større og bredere viden om erhvervsuddannelserne, ellers nytter det ikke.

Læs også
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs også
Piger er vilde med at svejse
Abonnement

Men de unge er da ligeglade med al den her snak om, hvad de skal og ikke skal, de unge er på jagt efter, hvem de er og hvem de gerne vil være. De leder efter en ungdomsuddannelse, der kan styrke dem personligt, fagligt og socialt, en uddannelse der forholder sig til det liv, de lever lige nu og her, og det liv de ønsker sig af fremtiden.

Læs også
Leder: Erhvervsuddannelserne: Husk pigerne
Abonnement

Når man går i 9. eller 10. klasse er det et kæmpe pres at bede de unge om at vælge retning for livet, og selvom ungdomsuddannelsesstrukturen er lavet om, føler de unge stadigvæk, at de (for) tidligt skal finde en færdig plan for, hvad de vil i fremtiden, og det gør dem nervøse for at vælge. Tilvalget af gymnasiet bliver derfor den eneste måde at udsætte sit valg af fremtidigt erhverv på.

Men det vil klæde os som kommune og til gavn for de unge, om vi denne gange lagde os i selen for at forandre billedet og finde den nål, vi ikke har talt om endnu - nemlig de unges perspektiv.