112

Politiet død kvinde: Det ligner en ulykke

Det er en 52-årig kvinde fra lokalområdet, som er omkommet. Politiet mener, at der er tale om en tragisk faldulykke

28. juni 2020, 21.00

Der var et stort opbud af politifolk, der efterforskede, om der var tale om en forbrydelse. Foto: Peter A. Sørensen

SILKEBORG Der er tilsyneladende tale om en faldulykke og ikke en kriminel handling, da en kvinde omkom ved vandet ved Vestergade i Silkeborg.

Det oplyser Midt og Vestjyllands Politi.

Den omkomne er en 52-årig kvinde fra lokalområdet. Hun blev fundet søndag klokken cirka 14.30 af en forbipasserende. Politiet mener, at ulykken er sket lørdag aften mellem 18.00 og midnat.

- De foreløbige undersøgelser, samt den indledende efterforskning tyder på, at der er sket en faldulykke, lyder det fra politiet.

Politiet oplyser, at de pårørende er underrettet, og at der fortsat efterforskes på sagen.

Tidligere søndag efterlyste efterforskningsleder Christian Toftegaard Jørgensen vidner, der havde været ved vandet ved Lunden lørdag fra 18.00 til cirka midnat.