Midtjyske Meninger: Om det normale og det stabile - lokalt set

26. marts 2020, 12.13

Foto: Martin Ballund

Efter snart 14 dages afsondrethed begynder man at længes efter lidt mere åbenhed. Selv om det vel er sandsynligt, at tingene ikke er på plads efter påske heller.

En dag vil både Midtjylland, Danmark og resten af verden vende tilbage til noget, der ligner tiden, som den var her for bare en måned siden. Så nogenlunde i hvert fald.

Men passer vi ikke på, bliver det også kun nogenlunde. For mediemæssigt er der risiko for at de dagblade, vi kender, måske slet ikke er der, hvis der ikke gøres noget. Annonceindtægterne falder - nej, de styrtdykker. Det er nok tiden, at vi gør os klart, at aviser ikke kommer af sig selv. At der kun bliver trykt dagblade, hvis nogen køber dem, og indrykker annoncer i dem.

Vores avis, Midtjyllands Avis, har ejermæssigt haft lidt omskiftelige ejerforhold, siden familien Sørensen solgte den efter 136 års ejerskab.

Men den har stadig ubetinget været avisen, man læste og refererede til, når der var tale om nyheder i Midtjylland. Den er faktisk en del af den midtjyske identitet. Vi kan tale om Himmelbjergegnen eller Søhøjlandet. Men reelt er det jo MJA, der er kittet. Selvfølgelig står bladet stærkt i Silkeborg-Kjellerup-området. Det er selve kernen. Men også mod Skanderborg/Aarhus er det MJA, der samler de daglige nyheder op. Netop de daglige nyheder. Dem, hverken de få landsdækkende aviser, hvoraf nogen, deres holdningsmæssige forskelle til trods, har samme ejer, elektroniske medier eller ugeaviser får samlet op eller sat i perspektiv.

Herude fra sydøsthjørnet husker man f.eks. lokalredaktionens afsløring af en tilflyttende fusentast med planer om at etablere en organisation, der skulle støtte udsatte børn. Der var allerede købt en nedlagt landbrugsejendom, der var rammen om det begyndende imperium. Virkeligheden var vist uden tvivl, at den pågældende initiativtager skulle sikre sin egen økonomi. Kun en vedholdende lokalredaktør med sine kilder i orden afslørede det tvivlsomme foretagende, før det var kommet rigtigt i gang. Det havde ingen landsdækkende avis eller nogen ugeavis kunnet gøre.

Fra alle andre dele af læserkredsen kan man fortælle eller huske lignende positive eller negative artikler eller artikelserier. Omtaler af initiativer, der intet var blevet til uden vores egen avis. Og de negative nyheder skal også frem. Uden kritiske, uafhængige medier er vi alle ilde stedte.

Lad os stå sammen og vise omverdenen og hinanden, at vores 163 år gamle avis også kommer helskindet ud af det her stormvejr. Måske lidt forslået. Men levende. Det bliver bare ikke tilfældet uden flere læsere og især abonnenter. Vi kan ikke i længden klare os med den smule ofte halvgammel tekst, Ekstra Posten og de andre finder plads til mellem annoncerne den ene gang midt på ugen.