Lokalråd og godt arbejde

Af Luis da Silva Martins (R) Byrådsmedlem Silkeborg

SAMARBEJDE Jeg har en stærk veneration for lokalrådene. For de frivillige. For de lokale eksperter, som jeg tidligere har kaldt dem. Vi kan og skal samarbejde og gøre mere for - og med - lokalrådene.

I forbindelse med udarbejdelsen af Borgernes Klimahandleplan (den er lige på trapperne), har vi flere gange haft kontakt, været i dialog og fået rigtig mange gode, kvalificerede input fra lokalrådene og deres medlemmer. Det er mega stærkt. Og super privilegeret i øvrigt. Tænk en gang, at vi har muligheden, og at de giver en del af deres fritid og viden. Til fri afbenyttelse. Til det fælles bedste.

Jeg sidder selv i et lokalråd. Mange af os, der gør det, sidder og venter og ønsker konkrete opgaver og muligheder for at udføre et stykke arbejde, der kan gavne både vores lokalområde, vores naboer - og Silkeborg Kommune. Det er faktisk det, vi er der for.

Jeg synes bare, som jeg har nævnt i en god håndfuld tidligere debatindlæg, møder og debatter, at vi som »byrødder«, og som kommune, slet, slet ikke har det samarbejde og den løbende dialog og inddragelse med lokalrådene, som vi burde have - og som ville være mest effektiv.

Første skridt er at begynde at invitere mere ind til vidensdeling og til at komme med gode råd, lokale erfaringer og anbefalinger på konkrete udfordringer og temaer. I alle fagudvalg og andre gode konstellationer. Samtidig at invitere ind, så lokalrådene kan fortælle, hvad de ønsker at arbejde med af overordnede temaer udover de hyperlokale ting, vi alle har hver især. Det bør da lyttes til og faciliteres.

Og nu vi er ved at facilitere en dialog, så skal vi også skabe rum og mulighed for, at lokalrådene kan sidde sammen, vidensdele, fortælle om erfaringer, sprede guldkorn og lokale succeser - copy paste fra den ene til den anden.

Netop ovenstående har vi gjort nogle gange i forbindelse med den nævnte klimahandleplan. Det virker. Og det skaber ejerskab. Det handler nemlig også om, at skal man sidde i et råd eller en forening, så skal man føle, at det giver mening, og at man bidrager. Ja, at man ligefrem har et ansvar. Ellers bliver det hele kaldt og opfattet som »pseudo« eller som irrelevant - og det er det bare slet ikke. Tværtimod. Det er godt arbejde.