Arriva aflyser stribevis af afgange gennem Silkeborg

2. december 2020, 08.03

Arriva har sit danske hovedkontor på Drewsensvej i Silkeborg. Foto: Martin Ballund

SILKEBORG Arriva har været nødsaget til at aflyse en stribe afgange gennem det midtjyske område tidligt onsdag morgen.

Det berørte også flere af de afgange, som kørte gennem Silkeborg Station.

De første aflysninger kom fra klokken 05.13, hvor toget fra Aarhus mod Silkeborg og Herning var aflyst. Dernæste fulgte flere aflysninger i løbet af morgenen. Arriva oplyser, at der er indsat busser på strækningen og at der kan forekomme forsinkelser.

Ifølge Arriva skyldes aflysningerne tekniske fejl i forbindelse med jernbanesporet.