Kejseren, der gjorde op med fortiden

Ordet var velvalgt, og det kan ikke have undgået at provokere premierministeren, men når den japanske kejser taler, holder man gode miner til slet spil.

Provokerende er ellers ikke det første, japanerne tænker om den netop abdicerede kejser Akihito, der med sin ydmyge og empatiske facon har en særlig plads i mange af sine undersåtters hjerter - medmindre altså man tilhører den nationalistiske fløj i landets politiske landskab.

Året var 2015. Japan markerede 70-året for afslutningen af Anden Verdenskrig med den årlige ceremoni i Nippon Budokan, en stor arena, som blev bygget til judokonkurrencerne ved OL i 1964. Siden den liberale premierminister Morihiro Hosokawa i sin tale ved ceremonien i 1993 brugte udtrykket »hansei«, der betyder »dyb anger«, havde det været en fast del af regeringschefernes taler - altså lige indtil den dybt konservative Shinzo Abe i 2013 med fuldt overlæg droppede den fra sin, fordi han mener, at Japan er blevet påtvunget en evig »masochistisk« skyldfølelse over landets krigsforbrydelser.

- Derfor kan det kun tolkes som en spids, velovervejet og overordentlig politisk hilsen fra kejser til premierminister, at ordet »hansei« fra og med 2015 pludselig dukker op i kejserens tale ved samme lejlighed, hvor det ellers aldrig har optrådt, siger journalist Ager Røjle Christensen, der er bosiddende i Japan og blandt andet har skrevet bogen 'Tenno - Japans kejserdømme i nutiden«.

Vælger ord med omhu...