Ry

Jernbaneoverskørsler er blevet opgraderet: Har du hørt Rys nye lyd?

Jernbaneoverkørslerne i Ry har ændret lyd, når bommene går ned

Udgivet:17. august 2022, 10.09

Læsetid:1 minut

Bommene på Kyhnsvej og Poul Steffensensvej er også blevet rykket en smule i forbindelse med opgraderingen af signalsystemet.

Mathias Mark Iversen
Journalist| mmi@mja.dk
Mathias Mark Iversen
Journalist| mmi@mja.dk

Dette er Mathias digest

Se artikler af Mathias Mark Iversen

RY Der er kommet en ny lyd i Ry.

Klokkerne, der lød, når bommene på Kyhnsvej og Poul Steffensensvej gik ned, er skiftet ud med et mere mekanisk »dut«.

Det skyldes, at nogle af overkørslerne på strækningen mellem Skanderborg og Herning er blevet opgraderet i forbindelse med implementering af et nyt signalsystem.

Områdechef for Signalprogrammet på fjernbanen i Banedanmark, Mads Søndergaard Petersen, skriver i en mail:

- Banedanmark er i gang med at udskifte alle de gamle signaler på hele jernbanenettet med et nyt signalsystem, der vil være med til at give flere tog til tiden. I forbindelse med dette arbejde opgraderes en række overkørselsanlæg på strækningerne, hvor også lyden ændres. Turen er nu kommet til strækningen Skanderborg til Herning, hvor Banedanmark har udrullet eller er i gang med at udrulle det nye signalsystem fra maj til september 2022, hvorfor også de nævnte overkørselsanlæg i den forbindelse er blevet opgraderet.

Rykket bommene

I samme ombæring er bommene ved overkørslerne blevet rykket en smule.

- Det fysiske udtryk på bommene er i udgangspunktet identisk med de forrige. Alle bomdrevene står dog ikke nødvendigvis på helt samme placering, hvorfor det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at justere på bomlængden. Bommene lever alle op til gældende normer og regler på området, skriver Mads Søndergaard Petersen.

Indlæser debat

Mest læste

Ry

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere