Bevarelse af bygninger

Udgivet:07. september 2023, 10.27

Læsetid:2 minutter

»Tidens diskussion omkring Egely er måske på sin plads, men her er også det omkring bygningens stand, som efter datidens byggestil måske har opstigende fugt, som giver problemer, som ikke altid ses udefra,« skriver Mogens Suanning blandt andet i sti svar til Bjørk Fredslund Andersen om instandsættelse af huse. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Mogens Suanning. Lyngbygade 34 Silkeborg

BYGNINGSKULTUR Bjørk Fredslund Andersen fra træfagenes byggeuddannelse har i avisen onsdag et læserbrev om ødelæggelse af bygningskulturen for den fremtidige generation. Bjørk Fredslund Andersen kalder en boligejer - uden han nævner det sådan - vandal.

Han fremhæver en specifik bolig med billede, hvor husejeren har forvandlet sit hus’ udseende ved at pudse huset og male det.

Bjørk Fredslund Andersens foranledning går på, at det så ikke fremover kan genbruges, når noget sådan er foregået, men hvorfor kan det ikke det?

Et pudset hus er påført et pudslag, som kan fjernes lige som puds/mørtel i fugerne og derefter genbruges - men ikke som facadesten, men hvor mange nedbrudte huses sten bliver til facadesten fremover?

Bevaringsværdige huse, hvordan kan han tænke et sådant hus i denne kategori?

Tidens diskussion omkring Egely er måske på sin plads, men her er også det omkring bygningens stand, som efter datidens byggestil måske har opstigende fugt, som giver problemer, som ikke altid ses udefra. Og hvis han, som er tidligere tømrer, også ved eller bør vide, at visse huse er opført med en dårlig teglsten, og hvis man så skal leve efter hans teori og udskifte alle sten eller leve med en blakket facade.

Nu har vi da heldigvis delvis en boligens ukrænkelighed, og heldigvis bestemmer vi selv, hvordan ens boligs udseende er.

Håndværksstanden får også en med på vejen, uforstående at ikke blot en nævnt husejer men også en murermester bliver udskældt for sin medvirken, som burde havde rådgivet og hvis så sagt nej til en ordre.

Jeg har selv haft et hus på Vejlbovej, som tidligere ejere havde ødelagt en del af en facaden ved at salte ned ad trappen hver vinter og ødelagt stenene, og huset var tidligere blevet fuget med sort fuge, som ikke kunne repareres uden et blakket udseende. Derfor valgte jeg at pudse huset og male det med en maling, som nu har holdt i 25 år. Bjørk Fredslund Andersen, du har en mission, men her har du ramt både en nævnt husejer og murerstanden og ikke mindst langt uden for skiven med din mission.

Læs også
Renovering - æstetik, kulturarv og bæredygtighed Renovering - æstetik, kulturarv og bæredygtighed
Læs også
Renovering - æstetik, kulturarv og bæredygtighed

Indlæser debat