Regionsrådets passivitet - hykleri eller ansvarsforflygtigelse?

16. oktober 2020, 12.15

Foto: Jakob Stigsen Andersen

SYGEHUSSAGEN De destruktive ledelsesproblemer på hospitalerne i Silkeborg-Viborg udgøres, dels af et beskidt personligt/politisk spil hvor patienterne er gidsler og dels et kunstigt skabt fagligt problem. Disse problemer har fået lov til at eskalere reelt betinget af et konfliktsky og/eller useriøst arbejdende regionsråd. Der officielt dækker sig ind under, at det har drejet sig om personproblemer og det skal regionsrådet ikke blande sig i. Realiteterne er, at det er regionsrådet der per delegation har overladt personsagerne til embedsmændene. Det er endvidere et faktum, at denne delegation kunne trækkes tilbage, hvis viljen og ansvarsfølelsen var til stede.

Den vedvarende fuldstændige tavshed kan kun skyldes, at regionsrådsformanden har indgået en aftale med lederen af Venstre Carsten Kissmeyer om, at man ikke skal blande sig i personaleforhold. Kun Jørgen Winther har offentlig taget afstand fra fremgangsmåden og forlangt, at regionsdirektør Ole Thomsen afskediges. I offentligheden kommer blå blok til at fremstå som nyttige idioter for socialdemokraterne.

Det er naturligvis borgernes forventning, at regionsrådet i specielle og for sundhedssektoren destruktive personalesager overtager ledelsen, hvilket ikke er ensbetydende med, at regionsrådet generelt skal fungere som HR-afdelingen for hele regionen

Erik Kristensen

Den nævnte aftale gælder åbenbart ikke for Anders Kühnau, idet han udtaler sig uhæmmet på sin facebookside om Ulrich Fredberg bl.a. med usandfærdige påstande, som han senere må fjerne. Dette er det samlede regionsråd vidende om uden at reagere. Specielt virker det uanstændigt, at lederen af Venstre Carsten Kissmeyer ikke offentligt tager afstand fra regionsrådsformandens adfærd. Det samme har været tilfældet i Randerssagen, hvor Mahican Gielen nedgøres på Facebook af SF-medlemmet Jakob Isøe Klærke, som også måtte fjerne opslaget efter påtale. Så det er rent hykleri, at regionsrådsmedlemmer ikke udtaler sig om personsager.

Det er naturligvis borgernes forventning, at regionsrådet i specielle og for sundhedssektoren destruktive personalesager overtager ledelsen, hvilket ikke er ensbetydende med, at regionsrådet generelt skal fungere som HR-afdelingen for hele regionen.

I den faglige problemstilling udviser regionsrådet igen uhørt passivitet i CT-scanning-sagen. Et problem som nu er løst, idet sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen (28.09.20) har udtalt, at regelsættet fra 2018 er gældende og har hele tiden været gældende vedrørende udredning af lungekræft. Det er ligeledes dokumenteret at Diagnostisk Center har fulgt retningslinjerne, dvs. ingen brist i patientsikkerheden. Det fremgår endvidere af forløbet, at hele problemet er falsk, konstrueret i forvaltningen og tilsyneladende accepteret af regionsrådsformanden som led i et moralsk angribeligt politisk spil. Ej heller her har offentligheden i denne sag hørt nogen reaktion fra oppositionens leder Carsten Kiss- meyer eventuelt med en undskyldning til Ulrich Fredberg.

Efter at dette pseudoproblem nu er definitivt løst med ministeriets deltagelse, er regionsrådsformanden så politisk presset, at han i et desperat forsøg kontakter sin partifælle sundhedsministeren, på trods af at ministeren har afgjort sagen. Det er lidt vanskeligt at se hvad ministeren nu skulle gøre.

Lidt socialdemokratisk kammerateri måske?

Det er både skuffende og nedbrydende for det lokale demokrati, at næsten hele regionsrådet fremtræder fuldstændigt passive, specielt når regionsrådsformand Anders Kühnau i politisk henseende fremtræder som »dead man walking«. Det ville også her strategisk forventes en større synlighed af den blå blok kun et år før næste valg.

Det virker useriøst, når et enkelt regionsmedlem som Henrik Fjeldgaard begynder at skrifte sin politiske passivitet, når vedkommende er på vej ud og ikke genopstiller. Det kan vel nærmest sammenlignes med »de sidste dages hellige«.