Qvo Vadis

16. november 2019, 08.00

SKOVENE Undertegnede tog latinprøven i 1950. Og overskriften på dette indlæg står for: »Hvor går vi hen«.

Forleden forlød det i fjernsynet, at de danske skove har det allerdårligst af de europæiske skove. Og frem tonede en fuldtonet 68’er med vildt hår og skæg.

Og så blev der fremlagt den dybtfølte sorg over, at der ikke var tilstrækkeligt med gamle udgåede og rådne træer i de danske skove!

Min verden faldt helt i grus. Nu har jeg de sidste tyve bestræbt mig på at føre Egholm Skov tilbage til fordums storhed. Vi har plantet tusinder af egetræer og bøgetræer, de er pænt flankeret af fyr, gran og lærk. Og med kommunens å-ansvarlige - Aage Ebbesens - hjælp snor der sig en venlig bæk fra åen gennem engen, langt op i skoven, hvor den ender i højmosen. Det hele afrundes med Gjern Herreds galgebakke, som ikke har været i brug nogen tid!

Egene er især fremmet, fordi skoven bærer deres navn - men også fordi egetræet er det træ, som knytter den største biologiske diversitet med sig - samt binder opsuget CO2 til sig i de næste 4-600 år. Jeg håber ikke, det er helt forkert. Men jeg kan da berolige med, at jeg har fem-seks døde rødgran, som har ladet livet til typografbillerne, håber det formilder 68’eren.