Sådan bliver konfirmationen i år: Livestream til sognegården, små hold, svære valg og ingen fællessang

Line Nilsson Ravn har delt sine to konfirmandhold op i syv, imens andre præster fravælger fællessang eller livestreamer, for at så mange gæster som muligt kan deltage

14. august 2020, 15.48

- Jeg glæder mig til syv skønne og specielle fejringer, siger Line Nilsson Ravn. Foto: Jakob Stigsen Andersen

SKOVBY/GALTEN/RY/LÅSBY Når sognepræst, Line Nilsson Ravn, søndag klokken 12 byder gæsterne velkommen til weekendens sidste konfirmation, er det kulminationen på et helt specielt år og en weekend med syv konfirmationsgudstjenester og en stram tidsplan i Skovby Kirke.

- Der er altid noget særligt over at have fulgt et ungt menneske henover et år. Konfirmationen er både fyldt med stor glæde og en lille smule vemod for mig. I år er endnu mere særlig. Både for os i kirken, som har stået med en masse praktiske udfordringer, og særligt for konfirmanderne, som måtte lægge forventningens glæde i skuffen i det tidlige forår. De har haft mange bekymringer, som andre konfirmander ikke har haft, siger Line Nilsson Ravn.

Vidt forskellige rammer...