
Jeg glæder mig i denne tid;
selvom julen nok ikke bliver hvid,
så ved jeg, julen kommer.
Vi til lokale butikker hver dag går,
så alle julegaver får
og butikkerne fylder deres lommer.
------
Hos Handel Silkeborg forleden dag
de drøftede en vigtig sag,
og det jeg ikke glemmer.
Julemanden han skal nu være grøn
og den tanke er ikke skøn
og vil ikke give mange stemmer.
-----
Rør blot lidt ved min gamle jul
men en grøn julemand er ikke cool
og giver grund til harme.
Hvad vil børnene ikke tænke?
Lille Noah vil slet ikke vinke
og ser ikke på julemanden med varme.
-----
Julemanden skal også skifte navn,
for hvem er det til gavn?
Fader Jul - nej, nu må det stoppe
Julemanden er en tradition
Er Handel Silkeborg på straffeekspedition?
De kan rende og hoppe
-----
Outdoor er det nye sort
Men det skal ikke skubbe julen bort
Og et træ af plastik er da helt yt.
Godt den ide blev af bordet taget
ellers havde mange klaget
og for julestemning blevet snydt
-----
Lad os få vores røde julemand tilbage
Den grønne kan i et andet land behage
Hvad mon bliver det næste?
Farvel til juletræ og gaver,
og de julehjerter, vi laver?
Eller skal vi slet ikke feste?