
4 måneder siden
Det her bliver mit sidste indlæg her i avisen i denne omgang. I morgen starter jeg nyt arbejde uden for Silkeborg og skal fokusere på det. Det har været en fornøjelse at skrive for og om Silkeborg igennem de seneste år.
Silkeborg er simpelthen bare noget helt særligt. Det virker som om, at langt de fleste vil det bedste for byen og dens udvikling. Jeg har som direktør for et af byens boligselskaber oplevet, hvordan det gode samarbejde til fælles gavn virkelig kan gøre en forskel. Blandt andet har vi fået lov til at bygge nye familieboliger i flere af de mindre byer omkring Silkeborg. Et godt samarbejde med de to seneste borgmestre, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer gjorde det muligt. Ligesom en oprigtig vilje hos lokale arkitekter og entreprenører gjorde det muligt at få opført boligerne indenfor den økonomiske ramme, vi som alment boligselskab er underlagt.
Når jeg taler med kolleger rundt om i landet, er situationen en helt anden. Men her i Silkeborg vil og kan vi, når vi står sammen. Der er ikke langt fra snak til handling, især hvis man tager initiativ og viser vilje til at tænke nyt. Det har på alle måder været en fornøjelse.
Der er mange eksempler på, at Silkeborg kan rykke. Når grunden under sygehuset begynder at ryste, rykker vi sammen og kæmper for at skabe ro og sikkerhed. Vi ved, hvad de har at byde på på byens museer, og vi er ikke bange for at tænke store tanker for at skabe fremdrift. Når sportsgrene banker på, for at benytte sig af vores fantastiske natur, så giver vi plads og skaber en fest.
Engang var Silkeborg »bare« en lille provinsby. Nu er det en by i stor vækst, hvor mange nye familier gerne vil slå sig ned. Og de kommer til en by, hvor man står sammen, handler lokalt og arbejder for at udvikle både bymidten i Silkeborg, men også alle småbyerne. Man skal ikke opholde sig i Silkeborg i ret lang tid, før man mærker sammenholdet og den helt særlige vilje til at udvikle og vækste.
Det er ikke et farvel til Silkeborg for mit vedkommende. Det er kun på arbejdsfronten, at der sker noget nyt. Jeg er kommet til at holde af byen, naturen og livet, så det bliver et »på gensyn« for mit vedkommende.
Det har været et privilegium at få lov til at bidrage til udviklingen. Jeg har lært meget i min tid i Silkeborg, men det, jeg i særlig grad tager med mig, er, at Silkeborg kan, når Silkeborg vil. Tak, Silkeborg.