Tænk at en bestyrelse skal betale så meget

Udgivet:18. marts 2023, 07.50

Læsetid:1 minut

Af Jytte Hahn. Georg Krügers Vej 242 Sejs-Svejbæk

REGATTA Jeg har lige siddet og læst torsdagen avis om Regattaens underskud, som vi jo har hørt om adskillige gange, og som jeg synes er mega trist. Regattaen en af vores gamle traditioner som efter min mening betyder meget for vores by.

Men jeg må indrømme at jeg er ret rystet over at man pålægger bestyrelsen et så stort privat økonomisk ansvar, det kan vi simpelt hen ikke være bekendt.

Måske fordi der blev solgt for lidt øl - ja, jeg har ikke forstand på det. Men jeg har et forslag: Kan vi ikke lave en indsamling, hvor vi alle i Silkeborg betaler 100 kroner eller selvfølgelig gerne mere. Jeg tror, vi er mange, der godt vil bidrage til, at de syv bestyrelsesmedlemmer ikke skal betale for, at vi tog for mange øl med hjemmefra.

Indlæser debat