CO2-neutralitet: Fup og fakta

3. maj 2021, 12.54

Foto: Jakob Stigsen Andersen

CO2-NEUTRALITET I MJA den 29/4 prøver Peter Nygaard (PN) i et læserbrev at redegøre for, hvad der skete på det seneste byrådsmøde. Det kunne være fint, hvis PN forholdte sig til fakta.

Peter Nygaard mener, at Klima- og Miljøudvalget har fået forelagt, hvad den endelige pris for kunderne bliver, når Silkeborg Forsyning skal implementere en ny teknologi og dermed nå målet om CO2-neutralitet i 2025.

Det kan jeg så orientere hr. Ny- gaard om, at det regnskab har udvalget ikke set, og i øvrigt kan han blot spørge sin V-kollega Jarl Gorridsen, som er formand for Silkeborg Forsyning, hvis han synes, han mangler at få oplyst nogle tal.

Peter Nygaard mente i øvrigt på byrådsmødet, at min tilgang er useriøs. Jeg vil nu lade det være op til den enkelte borger at vurdere hvis tilgang, der er mest seriøs!

Claus Løwe Klostergård

Udvalget blev på et fællesmøde med forsyningen præsenteret for en strategi for, hvordan de arbejder på at blive CO2-neutral samt mulige scenarier, hvilket er teori og ikke fakta. For der er mange ubekendte og usikre faktorer, hvilket er helt naturligt for en ambitiøs omstilling, og det forholder vi os selvfølgelig til. Sådan vil det være hele vejen frem til, vi når målet, og derfor giver det ingen mening at slynge tal ud på nuværende tidspunkt.

Meget kan ske og meget vil ske de kommende år, og hvis vi holder fokus, vil vi også nå målet samtidigt med, at der bliver lagt en fornuftig forretningsstrategi.

Men PN og Venstre med Socialdemokratiet og DF i ryggen vælger at skyde ambitionerne til hjørne og håber på, at teknologien udvikler sig frem til 2030 i stedet for at deltage aktivt i den grønne omstilling, ved politisk at skubbe på udviklingen. Det er jo en tendens og en strategi, som er genkendelig fra Christiansborg. Der kommer nok noget og redder os.

Gad vide hvad V, A og DF’s forklaring vil være i 2026, når teknologien og prisen heller ikke på det tidspunkt harmonerer med deres virkelighedsopfattelse!?

Det er stærkt beklageligt, og det klinger ret hult, når PN tilføjer, at man skal holde foden på speederen, når han ikke går all in.

Peter Nygaard mente i øvrigt på byrådsmødet, at min tilgang er useriøs. Jeg vil nu lade det være op til den enkelte borger at vurdere hvis tilgang, der er mest seriøs!

Læs også
Vi kan drømme grønt, men må handle realistisk

Fakta er, at den grønne bæredygtige omstilling er kompleks, udfordrende og kræver nye tanker og nye løsninger. Det gøres ved at investere samt at holde fast på ambitionerne. Og så længe der ikke er politisk vilje eller mod til at arbejde målrettet og seriøst med den grønne omstilling, kan det blive ualmindeligt svært at vise virksomheder og borgere den bæredygtige vej.