Du gamle bøgeskov

1. oktober 2019, 12.01

Foto: Anders Boll

I Skanderborg var en smuk fest,

hvorfra musik piblede frem.

Og Bøgen var inviteret, som gæst

her i mangt en stemmes hjem.

Alle kom de - fra nær og fjern

med smil og jubel i hvert sind.

Bringende hver især deres øljern,

men stadig høres fuglefløjt i vind.

Å se de smukke gamle træer,

er der en ung pige, som sukker.

Gid aldrig nogen i dem skær,

hvisker hun og sine øjne lukker.

Og Bøgene talte sagte til hverandre,

se de hylder os hver og en.

Og bladene rasler mens de sanker,

af lydene en aftenstund så sen.

Ældgamle bøg husker du hine dage,

spurgte den unge bøg, den gamle.

Jo i stilhed når jeg husker tilbage,

men smuk musik kan os alle samle.

Dog lidt højt mumlede de gamle,

men se nu hvor de unge hygger.

Mens bladene sig spreder og samle

vugger kronerne i takt og lytter.

Griskhed fælder imidlertid dom

en aftenstund i kommunale hjem.

Vi planter nye og lader, som om

det er årtiers bedste ide og ej så slem.

Styrt dem om og lad de gamle falde

og af tilskuer, bli’r så plads til flere.

Kan du høre »festivalsledelsens« galde

for vi tjener med et meget mere.

Hører i skrigene fra gamle kæmper?

og motorsavens mammons melodier.

Det er de nyeste hit, som lemper

og hvor festivalsledelsen nu dier.

Nu ringer alle klokker på ny

og vi kikker måbende på hinanden.

Nu falder de gamle bøges ly

og vi står blottet for valør fanden.

Farvel min signede kæmpe bøg

tilgiv den higen de tillod.

Du var glæden, som over os føg,

men tilbage er nu kun vemod.