Tantholdt modtog årets Publicistpris

Udgivet:23. maj 2022, 11.35

Læsetid:1 minut

Rasmus Tantholdt modtog prisen for sin måde at dække krig på i dansk tv.

PRISUDDELING: Publicistprisen 2022 gik fredag aften til journalist Rasmus Tantholdt for hans journalistiske indsats fra verdens brændpunkter.

Det skrev Den Danske Publicistklub, der uddeler prisen, i en pressemeddelelse.

Tantholdt modtog prisen, fordi han har sat nye standarder for dækningen af krig i dansk tv. Sådan lød en del af juryens begrundelse.

- I hele sin karriere har Rasmus haft en enestående evne til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Ruslands krig mod Ukraine er nok vor tids største historie, og Rasmus Tantholdt var den eneste danske journalist i Kyiv fra krigens begyndelse.

Publicistprisen uddeles årligt af Publicistklubben. Det er et netværk for journalister og mediefolk. /ritzau/

Indlæser debat