Million-regning tilbage: Stormrådet dækker kun en tiendedel af vandskaderne på Svostrup Kro

Stormrådet erstatter kun skader for 120.000 kroner - tilbage står kroejer Dragan Sljivic med millionregning

17. januar 2020, 09.13

Oversvømmelser har indtil nu kostet Svostrup Kro mere end 1,1 million kroner. - Stormrådet vil imidlertid kun erstatte tab for 120.000 kroner. Foto: JAKOB STIGSEN ANDERSEN.

SILKEBORG Lige nu samler der sig flere og flere mørke skyer i horisonten ved Svostrup Kro, når det gælder erstatning for de tab, som oversvømmelser fra Gudenåen indtil nu har kostet kroen.

Torsdag fik kroejer Dragan Sljivic nemlig besked fra Stormrådet, som han har søgt om erstatning.

Stormrådet har anerkendt, at oversvømmelsen af kroen er en såkaldt »20-års hændelse« - det vil sige, at vandstanden i Gudenåen på det pågældende tidspunkt kan betegnes som »sjælden« - og derfor udbetales erstatning fra oversvømmelsesordningen. Men meldingen er samtidig, at der kun kan betales en erstatning på 120.000 kroner.

Vil anke...