Ulige konkurrence for offentlige midler

16. oktober 2021, 08.03

Foto: Jakob Stigsen Andersen.

KONKURRENCE Da Regattaen kom i offentligt udbud i 2019, var udbudsrammen 1.8 mio pr. Regattafest.

Som professionel arrangør, der ikke sutter på lappen af offentlige tilskud, følte vi, det var nødvendigt at oplyse de folkevalgte uden indsigt i eventbranchen om en række forhold i udbuddet, før de valgte en ny arrangør. Det valgte nogle at overhøre.

Søren Kristensen, Claus Løwe, Helle Gade og Johan Brødsgaard leverede stemmerne, der afgjorde at Riverboat & DGI uden ét eneste konkret programpunkt eller budget i ansøgningen, blev valgt som ny arrangør.

Efter at alle andre ansøgere var siet fra, er de offentlige tilskud fordoblet, og senest da Regatta fik tildelt 1 mio. kr. som en øremærket underskudsgaranti, bød de straks næste dag 500.000 kr på et band, som de ifølge bandets agent tidligere ikke havde haft råd til.

Normalt er grundlaget for offentlige tilskud, at der er fri adgang. Nu tillades det trods de mange skatteborger-betalte millioner at afgrænse festen og tage entré

Oliver Zähringer

Hvordan kan man bruge så mange offentlige millioner til konkurrenceforvridende aktivitet? Det svarer til at åbne et supermarked, hvor det offentlige betaler halvdelen, når man handler, lige ved siden af den lokale købmand.

Læs også
Regattaen indfører betaling til de store koncerter
Abonnement

Normalt er grundlaget for offentlige tilskud, at der er fri adgang. Nu tillades det trods de mange skatteborger-betalte millioner at afgrænse festen og tage entré, under påskud af at koncerterne kun er et »add on« til Regattaen.

I MJA udtaler Rune Kristensen (S) at løsningen er endnu flere offentlige millioner til Regattaens konkurrenceforvridende aktiviteter. I samme artikel bryder Johan Brødsgaard (R) med 123 års tradition om Folkefest med fri adgang, og mener at det er OK at opkræve 1.200 kr. for 4 dages musik, og samtidig give offentlige milliontilskud.

Læs også
Regatta-entré deler vandene
Abonnement

For min skyld kan man bruge 10 mio. på Regatta, så længe der ikke sker ulige konkurrence for offentlige midler.

Dette kræver en redegørelse, fuld gennemsigtighed over forløbet, om det stemmer overens med det oprindelige udbudsmateriale, de samarbejdsaftaler der er indgået, og om dette økonomiske kludetæppe overhovedet er lovligt.

Indlæser debat