Irsk koncert udsolgt i Thorning - Grandfætters på vej

3. oktober 2019, 09.31

Almost Irish har solgt salen i Thorning Forsamlingshus.

THORNING Alle billetter er solgt til koncerten med Almost Irish den 11. oktober i Thorning Forsamlingshus.

Musikevent Thorning melder, at 150 publikummer kan glæde sig til en aften i samvær med de fire brødre fra Ribe, som er vokset op med irske musiktraditioner i det sydvestjyske.

Koncerten kom i stand efter afbud fra den engelske troubadur, Allan Taylor. Lige nu overvejes en ny koncert med Allan Taylor i 2020. Samtidig kan man se frem til en koncert med The Grandfætters den 21. februar 2020. Bandet stammer fra Thyborøn og de fire musikere er efterkommere af Tørfisk. Anders Toft Bro, som er den ene af fætrene, er også ham vi kender fra TV-Midt-Vest’s fotovogn med Anders og Nipper.

The Granfætters er på vej til Thorning. Morten Stricker