Politiet møder borgerne
Udgivet:18. januar 2022, 07.44
Læsetid:Under 1 minut
Mobil politistation kommer til Kjellerup i dag.
KJELLERUP Den tid er forbi, hvor der var landbetjente med domicil på Søndergade i Kjellerup.
Men nu kommer der betjente til byen. I hvert fald for en stund.
I dag mellem 9 og 13 møder borgerne politiet i Kjellerup.
Midt- og Vestjyllands Politi skriver:
»Kom og sig hej, når vi parkerer vores mobile politistation ved Rema i Kjellerup. Vi vil gerne snakke med så mange som muligt. Så kig forbi, uanset om du har noget på hjerte eller bare er nysgerrig«.