Ekstra grødeskæringer i Gudenåen er ulovlige og ikke en holdbar løsning

22. oktober 2020, 12.39

Foto: Martin Ballund

VANDLØB Det er både borgerne og naturen, der betaler prisen, når borgmester i Silkeborg Kommune, Steen Vindum, gennemtrumfer ekstraordinære grødeskæringer i Gudenåen.

Grødeskæringerne er i direkte strid med gældende natur- og miljølovgivning, og de har en markant negativ indvirkning på biodiversiteten i åen. Samtidig er de et ineffektivt værktøj til at sikre lodsejere og grundejere mod oversvømmelser, da grødeskæringerne på sigt blot vil øge problemerne.

Det bliver påvist i en rapport fra Aarhus Universitet DCE fra 2016, der slår fast, at hvis man skærer grøden hyppigt, vil det fremme væksten af hurtigtvoksende vandplanter som blandt andet enkelt pindsvineknop. Dermed accelererer man blot afvandingsproblemerne og skaber yderligere behov for nye grødeskæringer.

Læs også
Minister: Grødeskæring må ikke blive til religionskrig
+Abonnement

Det må derfor vække bekymring, når borgmesteren i Midtjyllands Avis d. 14. oktober 2020, igen lægger op til endnu en grødeskæring i Gudenåen i efteråret. Sideløbende har Klima- og Miljøudvalget i kommunen stemt et nyt regulativ igennem, der tillader, at man fremover skærer grøden 2-3 gange årligt fremfor 1 gang årligt. Dét selvom borgmesteren udtrykker, at de med de ekstra grødeskæringer »er i en gråzone».

Steen Vindum argumenterede ved den seneste grødeskæring for, at der var tale om en ekstraordinær situation, der godtgjorde den ekstra grødeskæring. Men hvori i lå det ekstraordinære? Der var på det pågældende tidspunkt ikke tegn på forhøjet vandstand i Gudenåen. Desuden har kommunen i løbet af de sidste 5 år udført 4 ekstra grødeskæringer udover det tilladte. Det må altså efterhånden betegnes som normal praksis.

Vi har derfor i et brev d. 17. oktober 2020 henvendt os til miljøminister Lea Wermelin, og bedt hende om at forholde sig til sagen. Der er behov for endeligt at få afklaret, om grødeskæringerne er lovlige.

Læs også
Miljøministeren: Alle må bøje sig
+Abonnement

Samtidig vil vi opfordre til, at vi i fællesskab med alle interessenter får set på langtidsholdbare løsninger. Et oplagt værktøj, som vi ved virker, er multifunktionel jordfordeling. Her opkøber man lodsejernes lavtliggende jorde ned til åen, eller bytter med anden mere dyrkningssikker jord. Det giver mulighed for, at vi kan bruge de lavtliggende jorder til deres oprindelige formål, som er vandparkering. På den måde tilgodeser vi både naturen og lodsejerne ved Gudenåen.

Når det kommer til de fritliggende bygninger, altså boligejerne, mangler der desværre gode ordninger. Selvom man prøver at begrænse vandstandsstigning, vil der være bygninger, der ikke kan sikres ved bygning af diger, etablering af omløbsdræn og andre afværgeforanstaltninger. Det gælder særligt også ved Gudenåen, som derfor er et oplagt udgangspunkt for politisk at finde værktøjer, der kan afhjælpe de berørte husejere.

Hverken naturen, borgerne eller lodsejerne skal betale prisen for, at vi tidligere har valgt at bygge huse og dyrke jorden tæt ned til åen. Det vil de desværre komme til, hvis man fortsætter den meningsløse grødeskæring og ikke søger permanente løsninger.