Godmorgen tåge, men udsigt til sol

Endnu en uge er begyndt, og man skal køre forsigtigt i Silkeborgområdet og resten af Østjylland på grund af tåge mange steder

20. maj 2019, 06.55

Flere steder er der tåge og dis her mandag morgen, men det vil dog lette snart, så solen kan komme frem og skinne hele mandagen og give os op mod 22 herlige varmegrader.

Silkeborg Et kig ud ad vinduet viser, at der flere steder her mandag morgen er udsigt til tåge, skyer og dis i Silkeborgområdet og også i resten af Østjylland.

Derfor skal man i hvert fald køre forsigtigt, når man tager på arbejde fra morgenstunden af, da sigtbarheden flere steder er ret begrænset.

Men snart letter tågen, skyer samt dis forsvinder, og der bliver god mulighed for en del mandagssol. Temperaturene bliver mellem 17 og 22 grader. Vinden bliver svag til jævn fra nord og nordøst.

I aften er der også mulighed for lidt eller nogen sol, mens der i nat bliver skyet og diset flere steder igen.

God mandag til alle!